Forhøjet kolesterol

Hvis du har fået konstateret forhøjet kolesterol, og har lyst til at høre om muligheden for at deltage i et klinisk forsøg, så udfyld venligst kontaktformularen til højre, eller se under igangværende studier

Kolesterol produceres i leveren eller optages fra kosten. Kolesterol er nødvendig for mange funktioner i kroppen (celler og hormoner), men bliver farlig, hvis vi spiser for megen fedt- og sukkerholdig kost, eller hvis leveren producerer for meget. Kolesterol kan ikke nedbrydes i kroppen, men udskilles med galden til tarmen, hvorfra den kan genoptages eller blive udskilt med afføringen.


Kolesterol indholdet i blodet stiger med alderen og med visse sygdomme. Højt kolesterol kan være arveligt og kaldes Familiær Hyperkolesterolæmi. Kolesterol i blodet måles som LDL (det farlige kolesterol) og HDL (det gode kolesterol). Desuden måles også triglycerid, som er fedt. Totalt kolesterol er summen af kolesterolindholdet i blodet. Med forhøjet kolesterol mener man almindeligvis, at det farlige kolesterol er forhøjet.


Forhøjet kolesterol kan føre til åreforkalkning og hjertekar sygdom.


Behandling af hyperkolesterolæmi afhænger blandt andet af, hvor højt ens kolesterol er, og om man har fået konstateret åreforkalkning. Første trin i en behandling er diæt og motion,. Næste trin er statin-behandling. Denne medicin hæmmer kolesteroldannelsen i leveren og hjælper til med at fjerne kolesterol fra blodet. Hvis statiner ikke kan tåles, eller kolesterol stadig er for højt, kan man give en anden type lægemiddel, som mindsker kolesterol optagelsen fra føden i tarmen. Der findes desuden endnu en ny slags medicin, som sprøjtes ind under huden en eller to gange om måneden, og som virker ved at fjerne kolesterol fra blodbanen. Denne type medicin er forbeholdt såkaldte højrisiko patienter, der opfylder særlige krav, og den udleveres af specialiserede hospitalsafdelinger.

Bliv kontaktet

Bliv kontaktet
Bliv kontaktet
Bliv kontaktet